TEACHING2019--

TEACHING2019

TEACHING2019--
FELT
FELT

Sammen med Erik Tonning Jensen grundlagde jeg i 2019 FELT - skolen for kunst og arkitektur.

Felt er en nystartet skole for Kunst og Arkitektur, hvor store dele af undervisningen benytter sig af Ny Carlsberg Glyptoteks faciliteter. Vi slår dørene op for første gang til September 2019.

Felt er både for dig, der har masser af erfaring og fx ønsker at bruge skolen som et målrettet forløb for optagelse på akademierne, og det er for dig, som ingen forkundskaber har, men blot er interesseret i og nysgerrig på fagene. Du skal være indstillet på et forløb, som lærer dig om både kunst og arkitektur – dog vil der være tilrettelagt undervisning, der er særskilt for den kunst- eller arkitekturinteresserede.

Felt er virksomhedsregistreret som en forening, hvis hensigt ikke er profit. Skolens daglige drift og undervisning varetages af Jonas Kasper Jensen og Erik Tonning Jensen, mens skolens overordnede organ er dens bestyrelse. Skolen er administrativt og økonomisk uafhængigt af Glyptoteket.

FELT skolen for kunst og arkitektur homepage

Kunstcubator
Kunstcubator

I 2020 træder jeg ind i rollen som organisator af den nyoprettede kunstskole Kunstcubator.

Kunstcubator er et nyt kunst- og talentudviklingstilbud for dig, der er mellem 15 og 25 år, som brænder for at udvikle dit kunstneriske talent. Over tre år vil du modtage undervisning af høj kvalitet og du får mulighed for at indgå i et fællesskab med andre kreative talenter, som du kan udforske, reflektere og skabe sammen med.

Kunstcubator er ikke adgangsgivende til en videregående uddannelse men tænkes som springbræt til at søge ind på en videregående kunstuddannelse.
Kunstcubator er for unge, der bor i eller har tilknytning til Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.