Occidenten2017

Jonas Kasper Jensen and Johannes SivertsenOccidentenFour Boxes2017

Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Johannes Sivertsen: Wall with canvas / Göbekli Tepe2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Occidenten2017
Johannes Sivertsen: Wall with canvas / Göbekli Tepe2017

På latin taler man om den nedgående sol, occidens, modsat den opgående sol, orient, og deraf afledt om Occidenten og Orienten. I 1520’erne oversatte reformatoren Martin Luther occident til abend i sin Bibel, og derfra kommer begrebet Aftenlandet som en betegnelse for de vesteuropæiske kulturer. Siden har udtrykket vundet popularitet særligt i den tyske mellemkrigstid, hvor Oswald Spengler i sit pessimistiske storværk Untergang des Abendlandes portrætterede, hvordan tunge, mørke skyer samlede sig over et Europa, der havde slidt sig op i endeløse krige og mangel på selvtillid.

I udstillingen Occidenten behandler Jonas Kasper Jensen og Johannes Sivertsen forestillingen om forfaldet som en central del af en kulturel selvforståelse. Med udgangspunkt i ideen om, at der i forfaldstanken også ligger et løfte om en forløsning, undersøger de, hvorfor der i vores kultur eksisterer denne grundlæggende tanke om et forfald, og hvilken betydning den har. Igennem en række værker, der peger på, hvordan kulturer synes at stå på skuldrene af hinanden, og hvor elementer, billeder og ideer har en cyklisk tilbagevendende karakter, åbner de for ideen om aftenlandet som en fiktion, der danner rammen om en specifik kulturel identitet. Det er gennem truslen om sammenbruddet, katastrofen og forgængeligheden, at vi kan mærke et kulturelt tilhørsforhold, og fiktionen om kulturens ophør er således en nødvendighed for at kunne legitimere en anden fiktion – Occidenten.

Occidenten åbner på jævndøgn, den 20. marts 2017, hvor dag og nat er lige lange over hele jorden, og består af en række malerier, der skifter karakter i takt med lysets tiltagen og aftagen. Værkerne er malet med ét pigment, der kan opleves i dagslys, samt et fluoriserende pigment, der som spøgelser fra tidligere kulturer træder frem i ly af natten og åbenbarer andre billeder, der ligger skjult under overfladen. Derved vender udstillingen sig imod et mere cirkulært forhold til kulturen og dens påståede forfald: forestillingen om en cyklisk gentagelse af motiver og billeder, der er drevet frem af en konstant vekslen imellem civilisationers opståen og forfald, imellem morgen- og aftenland.

Tekst skrevet af Louise Steiwer